Jeg er boligejer
Sådan gør du i appen
Tryk Mere nederst, vælg Indstillinger, og tryk Slet konto. Du bekræfter ved at skrive SLET.
Sådan gør du på hjemmesiden
Log ind på Min side, gå til Indstillinger, og tryk Slet konto.
Det slettes
Din konto, dine gemte adresser og dit login slettes, og du kan ikke logge ind igen. Dine åbne opgaver lukkes, så håndværkere ikke kan skrive til dig mere. Dit navn, din mail, dit telefonnummer og din adresse fjernes fra dine opgaver. Står du på vores kundeliste hos Meta, fjerner vi dig fra den.
Det gemmer vi, og hvor længe
Opgaver og samtaler, hvor du har været i dialog med en håndværker, bliver stående hos håndværkeren, også dine beskeder og billeder, så håndværkeren fortsat har dokumentationen for opgaven. De er ikke længere knyttet til din konto, og dit navn, din mail, dit telefonnummer og din adresse er fjernet fra dem. Det, du selv har skrevet i beskederne, står, som du skrev det. Håndværkeren kan se, at du ikke længere har en konto. Dit boligarkiv og de øvrige oplysninger, der hører til din konto, sletter vi inden for 30 dage. Vi gemmer kun det, vi skal bruge til at dokumentere selve sletningen og dine samtykker. Er der en konkret klage eller tvist, gemmer vi de oplysninger, der hører til sagen, til den er afsluttet. Er du tilmeldt vores nyhedsbrev, afmelder du dig via linket i nyhedsbrevet eller ved at skrive til os. Læs mere i persondatapolitikken.
