Årsregnskab for håndværkere: kom godt igennem
Årsregnskabet afgøres ikke i juni — det afgøres af, hvordan du har arbejdet hele året. Her er fristerne, faldgruberne og den rutine, der gør afslutningen til en formalitet.
Hvem skal lave et årsregnskab?
Driver du virksomhed som ApS eller A/S, skal du indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen hvert år — det er et lovkrav, ikke et tilvalg. Driver du enkeltmandsvirksomhed, nøjes du som regel med et skatteregnskab som grundlag for din årsopgørelse. Kravene er forskellige, men disciplinen bag er den samme: orden i bilagene og adskilt økonomi.
Saml bilag hele året — ikke til sidst
Spørger du en revisor, hvad der koster flest ekstra timer, er svaret næsten altid det samme: manglende og rodede bilag. Hvert bilag, der skal opstøves i februar, koster dig enten din egen aften eller revisorens timepris. Rutinen, der løser det, tager få minutter om dagen:
- Brug ét erhvervskort til alle virksomhedens køb — aldrig det private
- Fotografér kvitteringen, mens du står i butikken, direkte ind i bogføringssystemet
- Afstem bankkontoen mod bogføringen mindst én gang om måneden
Vigtige frister
Et ApS skal indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Følger regnskabsåret kalenderåret, er fristen altså 30. juni. Overskrider du den, kommer der først et påkravsbrev med en kort ekstra frist og en afgift til hvert ledelsesmedlem — og reagerer du stadig ikke, kan selskabet i sidste ende sendes til tvangsopløsning. Det er en dyr pris for noget, en kalenderpåmindelse kunne have løst.
Brug revisoren rigtigt
En revisor eller bogholder er ikke kun en udgift op til fristen — brugt rigtigt er det løbende sparring på fradrag, biler, løn kontra udbytte og de beslutninger, der faktisk flytter bundlinjen. De fanger typisk mere, end de koster. Vent ikke med at ringe, til bunken er uoverskuelig.
Overfør en fast procentdel af hver indbetaling til en særskilt skattekonto. Så er pengene til skat og moms der, når regningen kommer — og resten er reelt dine.