
Vi startede virksomheden med et fælles ønske om at skabe noget sammen og udleve drømmen om at være selvstændige. I dag er vi et team på fire dygtige medarbejdere samt virksomhedens ejer, hvor vi tilsammen har mange års erfaring og stor passion for malerfaget. Vi har både faglærte malersvende med mange års erfaring og medarbejdere, der hver dag udvikler deres faglige kunnen og har ambitioner om på sigt at blive uddannet inden for faget. For os handler godt håndværk om mere end blot at få arbejdet gjort. Kvaliteten skal være i orden, priserne skal være fair, og det skal være trygt at have os i sit hjem eller på sin arbejdsplads. Derfor lægger vi stor vægt på god service, ærlig rådgivning og på at holde de aftaler, vi indgår med vores kunder. Vi udfører både store og små opgaver for private, virksomheder og samarbejdspartnere – inde såvel som ude. Vi arbejder blandt andet med maling, filt, fuldspartling, træværk, mindre reparationer, nybyggeri, renovering, flyttelejligheder samt facader og udvendigt malerarbejde. Vi sørger altid for grundig afdækning og behandler kundens hjem med respekt. Når vi forlader en opgave, skal der være ryddeligt og ordentligt – også selvom det kræver de ekstra 10 minutter. For os er et godt resultat ikke kun det, man kan se på væggene, men også den oplevelse, kunden står tilbage med. Derfor følger vi opgaven fra start til slut og forlader den først, når arbejdet er færdigt



























